Interview: Kaldet til at udleve den dyre nåde

Jay Gamelin kommer til Danmark og underviser på Konnekt

Af Niels Christian Melgaard, IMT

Fredag og lørdag i Bededagsferien kommer Jay Gamelin fra USA til Danmark, hvor han vil undervise på Konnekt. Konnekt er IMUs nye landsarrangement, målrettet unge mellem 20 og 30 år.

Men hvem er Jay Gamelin?

“Jay Gamelin er ægtemand til Tia, far til Abel, Roman, og Jude, præst i Jacob’s Porch, som er en ung, fuldt udviklet  kirke ved universitetsmiljøet i Columbus, Ohio, og mest af alt discipel af Jesus. Jeg forsøger at dele den forvandlende Guds kraft i kærligheden til dem, jeg er velsignet at dele den med,” fortæller Jay Gamelin i en e-mail til IMT.

Hvert år rejser Jay Gamelin rundt i USA og forkynder evangeliet.

“Jeg vil gerne dele billedet med andre af Jesus, som er opstanden og er aktiv i verden. Jeg føler, at mit kald er til kirken og at vække den til, at Jesus er kirkens eksistensgrundlag,” siger Jay Gamelin, som “særligt ønsker at omvende kristne til kristendommen”.

Evangeliet på ny

Han ser frem til at komme til Danmark.

“Kraften i evangeliet bor langt uden for det sted, hvor vi vokser op. Den krydser oceaner og kontinenter. Hvert sted responderer evangeliet til den kultur, der er. Evangeliet taler med, ved siden af og nogle gange endda imod kulturen, men den er stadig inden for kulturen.

Når vi får en chance for at høre kristne fra andre dele af verden, har vi en chance for at høre evangeliet på ny, til at være med til nye undervisningsmetoder og se tingene på en ny måde,” siger Jay Gamelin, der også håber selv at få noget med sig hjem til USA.

“Jeg glæder mig til at bringe gode nyheder til Danmark, men jeg ser også frem til at lære af mine brødre og søstre. Jeg glæder mig til både at undervise og at lære på Konnekt.

Ikke tjene til frelse

Temaet på Konnekt er Nåde, og det har fået undertitlen Billig nåde – Dyr nåde.

“For mig er nåde opsummeret i to passager i Bibelen. I Rom 5,8: ‘… men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere’. Og igen i 1 Joh 4,10 ‘Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.”

Nåde er Guds kraft på arbejde i vores liv, kraften til tilgivelse, som vi får gratis uden yderligere betingelser. Det afhænger af Guds kærlighed til frelse for os. I at stole på Guds kærlighed til os og ikke afkastet af alle vores gode gerninger. Nåde er den revolution, der ændrer verden, at vi ikke længere kan tjene til vores frelse som en lønseddel, men at vi er givet frihed af en kærlig Gud. Vi er kaldet til at udleve denne dyre nåde som en evig tak for den gave, vi har fået,” siger han.

Kirketro eller Gudstro

Jay Gamelin vil gerne, at det at være kristen ikke kun indebærer at gå i kirke, men også at leve som kristen i hverdagen med de udfordringer, den giver.

“Det er et område, hvor jeg nødvendigvis må tale ud fra min kultur. Måske vil du finde ligheder i din egen. I vores kultur har folk forvekslet det at gå i kirke med det at følge Jesus. Kirken er blevet sin egen religion. Folk elsker kirken, elsker at gå i kirke, elsker fællesskabet i kirken, men kirken har ikke udfordret dem til at leve for Kristus uden for kirkens mure. Jeg kalder dette fænomen ‘Churchianity’. Folk tror på kirken, men måske ikke på Gud.

Denne generation følger Jesus ud af en kærlighed til Gud. Denne generation har oplevet generationer af kirkegængere, der går i kirke, men som ikke lever resten af deres liv, som om Gud gør nogen forskel for dem. Det har i bedste fald fremelsket en profetisk stemme til at tale ind i kirken og i værste fald en kynisme over for kirken.

I vores land ser vi en generation vokse op og følger et centrum, der ligger ikke i kirken, men i Jesus. Det er en generation, der er udfordret til at se Gud i deres daglige liv, i den daglige vandring med Kristus og ikke kun om søndagen.

Udfordringen er stor, fordi det at følge i Jesu fodspor betyder at bære et kors, opofrelse, og sommetider smerter. Men det er også en måde, hvor man finder glæde. Udfordringen i dag er at følge Jesus for Jesu skyld. At vende sit liv og lade sig lede af Helligånden, og derefter kæmpe med, hvad det betyder,” siger Jay Gamelin.

Skriv en kommentar