Hymns from Nineveh på konnekt

Det fremadstormende danske band Hymns from Nineveh giver koncert lørdag på konnekt.

Hymns from Nineveh er Jonas Pedersens en-mands orkester, der er på vej til at slå igennem bredt i Danmark. Hymns from Nineveh spiller organisk folk-pop formidlet på en simpel måde, hvor vægten er lagt på historiefortællingen.

I december udgav Hymns from Nineveh jule-ep’en Uncomplicated Christmassongs, der bl.a. fik 5 ud af 6 stjerner i Gaffa. I løbet af 2010 kan du vente at høre nyt fra Hymns from Nineveh.

DRs Karrierekanon skriver om Hymns from Nineveh:

“Jonas Petersens stemme indfanger dig som intet andet. Det nærværd, man møder i hans sarte hymner, blander på kuldegysende vis alverdens instrumenter, som fletter sig ind og ud af den stærke tekst på nummeret ‘Daughter Of Zion’. Her har vi at gøre med en sand kunstner, der med sin stemme kan tryllebinde lytteren og berige os med et tiltrængt pusterum i en fortravlet verden.”

Skriv en kommentar